Anders
Peter Larsen.
Om
hans oprindelse kan jeg henvise til "Slægtsbog for Staffenstrupslægten".
Hans
aner er underklassen i et samfund af godsejere, bønder, håndværkere og husmænd.
Slægten har været hjemmehørende i egnen nord og syd for Næstved.
Far
og især hans søstre har fortalt om hjemmet i Staffenstrup ved Fuglebjerg som
et fromt folkekirkeligt hjem med aften bøn og aftensang. Der vistes særlig
omsorg for ældste bror Rasmus, som døde af tuberkulose som 22-årig. I øvrigt
kan der omkring slægten henvises til fars søster Thoras (7) beretninger på bånd
i vores varetægt.
Om
fars liv før "min tid" er der kort beskrevet i slægtsbogen. Særligt
bemærkes hans omflakkende tilværelse som bagersvend, indtil han startede
bageriet i Fuglebjerg 5. oktober 1905 på Tværvej, dengang Rævegade. Han
yndede at fortælle om, hvordan han var med til at ælte dejen med benene, og
hvordan han i starten som selvstændig i Fuglebjerg "bagte brød om natten
og solgte det fra brødvogn med hest om dagen". Hestene kendte vejen og
klarede det, hvis far faldt i søvn på bukken. Et minde fra den tid er Gerners
postil fra 1600 tallet. Den reddede far fra legende børn på brødturen, købte
den for et brød.
Såvidt
jeg ved, var det svære år i starten. Men far var driftig - kun søndag holdt
han "hellig" - så var der jo også lidt til den anden bager i byen.
Det
gik fremad. Han flyttede til Torvet. Startede brødture, først med hestevogne,
senere med biler - hele to - flotte rødmalede med påskrift A.P.
Larsen, Mønsterbageriet.
Fra
1916, da mestersvend Hans Olsen ansattes, var far ikke med i bageriet, men han
gik meget op i at kontrollere, at produktet var tilfredsstillende, og han havde
sans for, at det var nødvendigt med et stort udvalg. Han gik ind for produktion
af sandkager, plumkager og lignende kager, der var holdbare mere end en enkelt
dag og dermed var egnet til salg på brødturene, hvor kunderne kun havde besøg
to gange om ugen.
Bagerbutikken
var up to date med køleskab og fryser for flødeskumskager og is - Premier Is,
Coca Cola, Chabeso, flot chokoladedisk, som vi børn så vort snit til at smage
af. Også alle cigaretmærker.
Far
kontrollerede via spionrude i døren fra kontoret til butikken, at alt gik
rigtigt til. Kunderne skulle oplyses om alle herlighederne, der kunne fås,
inden de forlod butikken.
Dagligdag
startede for far lidt før kl. 8. Morgenmad i "den lille stue" - gerne
med spegesild. Humøret højt, op og stå på stolen, hvis noget, fx fløde
etc., manglede på bordet. Bankesignal på vinduet til gården for tilkaldelse
af personalet i gården til morgenandagten. Så kontrol af det nybagte. Brødvogne
læssedes, hvorefter der var tid til formiddagskaffe, besøg af repræsentanter
o.lign.
Middagsmad
og middagssøvn i soveværelset. Ned kom han omklædt med eftermiddagsstøvlerne.
Diverse beskæftigelser, regnskaber, samtaler eller besøg evt. med bil.
Aftensmad i kontoret alene med lækre madder og en lys pilsner. Alt det nævnte
er eksempler, jeg husker. Aftner kunne være møder i missionshuset, bestyrelsen
for vandværk og el-værk, ej politik. Ind imellem en lur på sofaen. Punktum
for dagen var "sedlen" med ordre til bagerne om næste dags
produktion. Arbejdet i bageriet startede kl. 4.
Søndag
var fars festdag. Vågnede tidligt ønskede (forlangte), at alle skulle være vågne.
Han nød sit kolde brusebad, gymnastik, højlydt sang, fx "Nu rinder solen
op af Østerlide" eller "Christ stod op af døde", "Den
signede dag" osv. Vi skulle være klar til afgang til kirke helst i Karrebæk,
hvor præsten kunne prædike en hel time. Efter middagsmaden fulgte oplæsning
af andagtsbøger! Efter hvert måltid samme historier og sluttelig aftenandagt.
Det kunne blive lidt for meget, men vi vidste, at religionen var hans
hovedinteresse. Hans ønske var at overbevise sine omgivelser om at give sig Gud
i vold !
Det
gik fint med forretningen. Bygningerne på torvet udvidedes, fik flere etager og
et tårn med kobbertag. Ved udvidelsen i 1926 fik vi centralvarme og badeværelse
med WC, og i 1937-38 moderniseredes bageriet, og vi fik automatisk oliefyr.
Til
ejendommen hørte 7½ tdr. land jord. Far interesserede sig meget for driften
med korn, rodfrugter etc. På torvet var indrettet stald for køer (3), svin og
heste (3-5). På jorden byggedes en lade med plads til korn samt redskaber,
traktor og tærskeværk. Sidstnævnte havde far fælles med nabolandmanden. Der
ansattes traktorfører og "ilægger" til anlægget, som udlejedes til
landejendomme i omegnen. Sidst i trediverne tilplantedes halvdelen af jorden
med frugttræer.
Det
fremgår, at far var energisk, idérig, initiativrig, hvad angår især
bageriet, forretningen og også jorden ved Krummerupvej, lille have på Korsørvej
med 3 bistader, drivhus med tomater, vindruer, ferskner og roser.
Han
var ikke særlig interesseret i politik, men påtog sig dog hvervet som medlem
af bestyrelserne for det lokale elektricitetsværk og vandværk, hvor han var en
særdeles effektiv kasserer.
Alt
dette - og indtægter - var dog for intet at regne mod hans livsmål, som
"det evige liv". Dette praktiserede han bl.a. ved lukning af butik på
søn- og helligdage, hvor han var en flittig kirkegænger. Han deltog i øvrigt
i Indre Mission, støttede økonomisk Missionshuset. Hertil kom en personlig
interesse for at fortælle så mange som muligt om sin lykke som overbevist
kristen. Nogen tolerance har givetvis været nødvendig overfor hans børneflok
- ingen nævnt ingen glemt.
Vi
børn elskede vores far. Han var mild, hans kind var glat, når han kom fra
barberen. Som lille var jeg glad for hans skød. Han interesserede sig for min
skole, prøvede mig gerne i regning, hvor han selv var ekspert i hovedregning,
umulig at slå i Dam o.lign. Jeg nåede at blive klar over hans åndelige evner
og interesser. Han læste gerne bøger, levnedsbeskrivelser. Hans oplæsning ved
andagter var flydende og levende. Han havde gode venner mange steder og i
forskelligt socialt lag, fx medlem af bestyrelsen for Haslev Højskole, ledere
og ejere blandt forretningsforbindelser. Charmerende var han ganske givet.
Han
var en væsentlig støtte for sine egne søskende. Var bl.a. opmærksom ved fødselsdage
i familien. Han var særdeles respekteret i mors familie, som glædede sig til
de årlige besøg af onkel Larsen og familien fra Sjælland.
Det
kom pludseligt og uventet, at far blev syg i slutningen af juni 1939.
Han
kom syg hjem fra en biltur i Jylland. Kunne næppe stå ud af bilen. Med
konstateret lungebetændelse flyttedes han til hospital i Næstved, hvor han døde
1. juli 1939.
Efter en smuk højtidelighed i Fuglebjerg Kirke - mange venner, familie fyldte kirken, begravedes han ved sin hustrus side.