Kristine
Larsen, født Sørensen.
Som
det fremgår af anetavlen, er mor datter af ugift datter på en gård i
Esbøl, naboby til Sdr. Vium.
Gudrun
og jeg så gården ved besøg hos fætter Edvard, søn af morbror Ole (2b). Det
fremgår af anetavlen, at gården har været i slægtens eje dengang i ca. 150
år.
Bedstemor
blev gift med bedstefar, da mor var næsten 2½ år. Farmoren døde 2 mdr. efter
mors fødsel. Hun var vistnok ikke begejstret for forbindelsen (hendes gravsten
står hos os i haven mod sydøst).
Efter
barndommen i Esbøl og Sdr. Vium har mor formodentlig været "pige i
huset" rundt om i Jylland. Jeg har hørt, at hun i Esbjerg - vistnok på
Missionshotellet - forelskede sig, men uden held, den udkårne skulle have barn
med en anden pige.
Skuffelsen
har muligvis været anledning til, at hun lagde billet ind på en annonce -
nok angående troende pige til bagerbutik i Fuglebjerg. Hun var ansat der
under Albine, fars første kone, som døde barnløs 1911. Mor var før Albines død
rejst hjem til Jylland, men blev ca. 1913 hidkaldt af far, som ønskede hende
som hustru efter Albine.
Det
blev til bryllup, som skrevet står, den 11. marts 1913. Forlovere var Kristines
far og Peder Simonsen af bedstemors slægt. Flere af fars søskende, bl.a.
Niels, deltog i festlighederne. Mor blev straks gravid og fødte Johannes 22.
november 1913. Han døde dog efter kun et halvt døgn.
Så
kom Meta 16.12.1914 og Else 29.02.1916 og Rie 19.12.1917 og endelig undertegnede
4.07.1919.
Det
har været strenge år for mor, de mange fødsler med korte mellemrum - også
for familien i øvrigt - medens forretningen voksede og nok havde
finansieringsproblemer. Mor var syg i årene efter min fødsel og måtte - vel nødigt
- aflevere sin dreng til andre - hos farbror Niels, hvor jeg lærte at gå, og
hos bedstemor, hvor jeg tilegnede mig den jyske dialekt. Mor led af astma og var
afhængig af sin "puster".
Mor og far (Kristine og A.P.Larsen) - (klik for stort billede)
Travlt
havde hun altid med at passe hus, børn og somme tider butik. Dengang skulle alt
være rent, også i krogene, vinduer pudsede, børnene rene - i bad hver lørdag.
Nogen måtte afluses - ikke jeg, en lørdag aften husker jeg. Alle og mor i
badeværelset, fest og ballade. Jeg færdig med lillefingeren i dørkarmen. Mor
vred, smækkede døren, hyl, hyl. Piger havde hun til hjælp i hus og køkken.
Der var vel 15 - ca. 4 bagere - til kost på hverdage. Søndagen holdtes hellig.
Fin mad til middag, fx frikassé, steg, bøf, sagosuppe, dessert. Til hverdag
var saltmad meget brugt. Stegt flæsk to dage om ugen, fisk torsdag, pandekager,
klatkager lørdag. Altid forret, saftsuppe, kærnemælkssuppe eller grød. Efter
middag hvilede mor på træbænken ved spisebordet, ingen pude. Så en lille
kaffetår - knaldtår - ofte i underkoppen.
Man
samledes om bordet i den lille stue og reparerede tøj. Ved bordet var der en
lille plads til mig, som skulle lære at læse og senere passe lektierne. Meta
snød, så Else måtte stoppe hendes strømper. Vi morede os somme tider sammen
og kunne en enkelt gang få mor til at vise, at hun kunne danse.
Travlt,
ja der skulle vaskes. Halte Marie fra Missionshuset indkaldtes. Det var svært
at få folk til at trække vaskemaskinen. Det var festligt, når far måtte
nedlade sig. Den far, der til aften kunne nyde yndlingsmadder og lys pilsner
alene + mor i kontoret, medens vi andre kæmpede med rugbrødsklemmer med
sparsomt pålæg. Der slagtedes, og mor lavede blodpølse og finker. Vi havde
også bier og honning, der blev slynget, og urtehave på Slagelsesvej.
Når
mor træt gik i seng, kunne jeg få at se, at hun ordnede sit lange mørke hår
med omhyggelig børstning i natkjole. Så kunne man snakke med den ellers travle
mor. Hun var optaget af at få os til at være gode børn. Hun var ikke glad for
Metas drengepjat. Glad var hun for sine børn. "Manse" fik eget værelse.
Pigernes flotte kjoler og overstykker til konfirmationerne. Hun sendte
formanende breve til Meta og Else, når de rejste hjemmefra. Mig efterlod far og
mor på Sct. Josefs Hospital i København, da jeg skulle opereres i næsen. Det
var uden varsel og frygtelig knugende, da de tog hjem. Mor fortrød og kom
tilbage med tog. Hendes tanker gik også til hendes mor og søskende. Hun nød
at få brev fra Jylland. Det var nok noget af det bedste for hende årligt at
besøge familien. Jeg har prøvet turen alene med mor i tog - Korsør - Nyborg -
Strib - Fredericia. Men oftest var det den spændende biltur, hvor vi fire børn
sad på bagsædet. Vi besøgte alle 4 familier og bedstemor. Der var kager,
bolcher og slikkepinde til fætre og kusiner. Vi børn måtte så være beskedne
tilbageholdende, det var svært.
Bedstemor
var et livsstykke. Grinede og pjattede med mor. Hun boede i sit eget lille hus i
Sdr. Vium. Vi legede i "plantagen" - kommunalt anlæg derved. Morbror
Ole, en hård negl, morsom og drillende, giftede sig til en gård i Hemmet - fætter
Edvards barndomshjem. Søren romantisk, Niels altid oplagt til sjov og
diskussion - tante Signe havde det mest overdådige kaffebord. Niels var Knud
(Amager) 's far. Han overtog barndomshjemmet, som senere er solgt. Moster i
Skarild var gift med møller (bager) Skødt, som havde eget elektricitetsværk
(vandkraft), leverede strøm til byen. Søn Ernst var som barn fremmelig. Med
baggrund i almindelig landsbyskoleforhold var det - syntes vi - imponerende med
hans flotte eksaminer etc. og slutstilling som administrerende direktør for
Mejeriselskabet Danmark, MD.
Sidste
biltur med mor til Jylland var til bedstemors begravelse. Bedstemor blev
"sunget ud" fra gården i Sdr. Vium, hvor hun endte sine dage, og blev
båret over heden til Sdr. Vium Kirke i 1933, den 17. januar.
Mor døde den 6. juni samme år. Hendes fødselsdag fejredes med venner fra Birkerød. Mor i ny fin kjole - jeg oplevede fars beundring af hende i soveværelset. Vi kørte til grundlovsmøde ved Næstved og kom galt af sted med bilen. Mor døde på Næstved Sygehus. Vi børn glemmer aldrig den sørgelige begravelse, mors sørgende søskende, far, som fra sin seng overværede jordpåkastelsen. Jeg glemmer aldrig sygeplejerske Ringsi, der fortalte den 6. juni om morgenen, at jeg nu ikke mere havde min mor, selv om det dengang var svært at fatte, hvad det betød.